Brinkmann På P1

Informações:

Sinopsis

Psykologiprofessor Svend Brinkmann kaster et kritisk blik på den teknologiske udviklings konsekvenser for os som mennesker. Han møder forskere, der er med til at forme morgendagen, for at diskutere, hvordan videnskabens landvindinger påvirker os på godt og ondt. Og om der overhovedet er plads til den menneskelige psyke, når bilerne selv overtager rattet, robotterne plejer vores ældre og virkeligheden bliver virtuel.Vært: Svend Brinkmann.

Episodios

  • Brinkmann på P1: Syntesebiologi 2017-12-27

    27/12/2017 Duración: 29min

    Selvlysende planter, stof lavet af edderkoppespind og genskabelse af uddøde dyrearter. Verden over satses der stort på tværfaglig forskning i "syntesebiologi", som med teknologiens hjælp kan gøre den slags science fiction-idéer til virkelighed. Men det er samtidig et felt, der fremprovokerer stærke etiske diskussioner, fordi forskerne manipulerer med livet på en måde, som nogle bliver bange for eller sure over. I "Brinkmann på P1" prøver psykolog Svend Brinkmann at blive klogere på, hvad der egentlig kan lade sig gøre. Og på hvor grænsen bør gå for, hvad vi bruger teknologien til. Vært: Psykologiprofessor Svend Brinkmann. Medvirkende: Centerkoordinator Nanna Heinz fra Center for Syntesebiologi på Københavns Universitet. Tilrettelægger: Carsten Nielsen.

  • Brinkmann på P1: Helbredende motion 2017-12-20

    20/12/2017 Duración: 29min

    Når vi taler om sygdom, er det ofte med vendinger om, at vi skal holde os i ro og blive i sengen. Men hvis vi er alvorligt syge, skal vi måske i stedet gøre det stik modsatte og se at komme op i omdrejninger. Også selv om det i første omgang udløser en stressreaktion i kroppen. Humanbiolog Pernille Højman fra Rigshospitalets Center for Aktiv Sundhed har i forsøg vist, at hård motion kan være med til at bekæmpe kræftceller. Samtidig oplever mange af patienterne, at de fysiske strabadser er en kærkommen mulighed for selv at gøre noget aktivt i stedet for blot at lade sig behandle. Vært: Psykologiprofessor Svend Brinkmann. Medvirkende: Seniorforsker Pernille Højman, Rigshospitalet. Tilrettelægger: Carsten Nielsen.