På Kanten

Informações:

Sinopsis

På kanten er fem skæve og personbårne fortællinger om forholdet mellem ytringsfrihed og censur, og hvordan de har manifesteret sig på og omkring Frederiksberg. I de udvalgte nedslag i historien fortælles der bl.a. om Frederiksbergborgernes årelange kamp for selvstændighed, om provokerende og politiske skriverier i 1700-tallet, om Storm P., om sædeligheden og sangerindeknejperne og ikke mindst om nye arkivfund i kælderen under Rådhuset.På kanten er lavet af Julie Thing for Frederiksbergmuseerne og Frederiksberg Stadsarkiv.

Episodios

  • Trykkefrihedens indtog

    22/11/2016 Duración: 09min

    Da trykkefriheden blev indført i Danmark i 1770, tændte det en gnist hos de indebrændte borgere. Der opstod et væld af borgerlige klubber, nyhedsmedier og debatkultur. Forfatteren P.A. Heiberg var en af dem, som udnyttede den nye frihed til at udfordre samfundet og det enevældige styre, og det udviklede sig hurtigt til et omstændeligt drama. Historien er produceret af Julie Thing for Frederiksbergmuseerne og Frederiksberg Stadsarkiv. Medvirkende: Peter Henningsen Musik: Julia Kent, Dana Boulé

  • Frederiksbergs selvstændighed

    22/11/2016 Duración: 10min

    Mange tror, at Frederiksberg er en del af København. Det er en stor fejltagelse. Lige siden 1857 har Frederiksberg været en selvstændig by, og det er man stolt af. For vejen til selvstændigheden har været lang og snørklet. Stadsarkivar Henning Bro fortæller historien. Historien er produceret af Julie Thing for Frederiksbergmuseerne og Frederiksberg Stadsarkiv. Medvirkende: Henning Bro Musik: Kai Engel, Blue Dot Sessions, David Szesztay

  • De farlige kvinder

    22/11/2016 Duración: 09min

    I sidste halvdel af 1800-tallet blomstrede varietékulturen og sangerindeknejperne for alvor op. På Frederiksberg tog man trenden til sig og byen begyndte at sprudle af liv og glade dage. Blandt de mest berømte af datidens sangerinder var den unge Dagmar Hansen, der med sin veludviklede krop og grænsesøgende optrædener udfordrede tidens moral. Historien er produceret af Julie Thing for Frederiksbergmuseerne og Frederiksberg Stadsarkiv. Medvirkende: Allan Mylius Thomsen Musik: Circus Marcus, Brüder Baldauf

  • Storm P’s Frederiksberg

    22/11/2016 Duración: 08min

    Med sit skæve syn på hverdagen blev Storm P. hele Danmarks humorist i det 20 århundrede. Hans satiretegninger virker umiddelbart lette og muntre, men de har altid en ræv bag øret. Kom med på tur i Storm P’s elskede Frederiksberg og hør om de kendte og mindre kendte sider af fænomenet Storm P. Historien er produceret af Julie Thing for Frederiksbergmuseerne og Frederiksberg Stadsarkiv. Medvirkende: Poul Kragelund Musik: Blue Dot Sessions, Paavali Jumppanen, David Szesztay.

  • Det hemmelige arkiv

    22/11/2016 Duración: 08min

    ”Vimsebimse”, ”Fætter nysgerrig”, ”Ti minutter i tolv” – Erik Ramdahl er en mand med mange kælenavne. Fælles for alle hans navne er, at de understreger den mystik, som hersker omkring hans person. Ramdahl arbejdede som fuldmægtig i Frederiksberg Kommune, men han blev kendt, fordi han var den hovedmistænkte i sagen om det berømte dobbeltmord på Peter Bangsvej i 1948. I mange år har spekulationerne om Ramdahls personlighed været lagt på hylden, men på Frederiksberg Stadsarkiv har man for nylig fundet nye informationer om den legendariske Ramdahl. Historien er produceret af Julie Thing for Frederiksbergmuseerne og Frederiksberg Stadsarkiv. Medvirkende: Lars Schreiber Pedersen, Peer Kaae Musik: Alan Singley, Julia Kent