P2 Guldkoncerten

P2 Guldkoncerten - Leon Fleisher - pianist med en og to hænder - 13. dec 2020

Informações:

Sinopsis

I august døde den amerikanske pianist Leon Fleisher, 92 år gammel. Hans musikerliv blev delt op i to - for som 36-årig blev hans højre hånd delvist lammet, og han måtte opgive sin karriere som en af USA's førende pianister. I stedet blev han en ivrig klaverpædagog og tog sig også af det særlige repertoire, der findes for klaver, spillet med kun venstre hånd. Sent i livet fik han ved hjælp af behandlinger noget af sin førlighed tilbage, men aldrig en karriere som den, han havde som ung. Mozart: Klaverkoncert nr. 12. Beethoven: Klaverkoncert nr. 1. Leon Fleisher, klaver. Kölns Radiosymfonorkester. Dirigenter: Georg Ludwig Jochum & André Cluytens. Liveoptagelser fra Köln, 1957 & 1960. Bach/Brahms: Chaconne, for venstre hånd. Blumenfeld: Etude, As-dur, for venstre hånd. (Studieoptagelse, 1991). Hindemith: Klaverkoncert for venstre hånd, op. 29. Leon Fleisher, klaver. Curtis Symfoniorkester. Dirigent: Christoph Eschenbach. Vært: Benedikte Granvig. www.dr.dk/p2koncerten