Fc Midtjylland

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 451:18:26
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Podcast by FC Midtjylland

Episodios

  • Særudgave: Det uofficielle Midtjylland (16/01/20)

    16/01/2020 Duración: 01h24min

    Der er mange måder at være fan på, og i denne særudgave vil vi gerne forsøge at belyse grupperinger, som ofte tiltrækker sig opmærksomhed - både ved at være toneangivende ift at skabe stemning på stadion og for til tider at skeje lidt mere ud end den typiske fan på langsiden. Derfor har vi to repræsentanter for det uofficielle fanmiljø omkring FC Midtjylland i studiet, hvor det bliver snakket om hvordan det uofficielle fanmiljø ser ud, hvad der karakteriserer det og hvordan relationen er til det officielle fanmiljø samt FC Midtjylland. Vært: Peter Krogh Panel: Peter Ross, Morten Bjørn Kristensen og Mads Bek Simonsen Tidskoder: 00:04:53 Transfervinduet indtil nu 00:10:08 Det uofficielle Midtjylland

  • #50: Nederlag til de hviie, evaluering af efteråret og ønsker til transfervinduet (17/12/19)

    17/12/2019 Duración: 02h08min

    I årtiets sidste omgang Sort Snak forsøger panelet at finde hoved og hale i nederlaget til de hviie, inden efterårssæsonen evalueres og en række kåringer foretages. Peter får fx lov at afgøre hvem af Kent og Patrick, der kom med den værste forudsigelse i optakten til sæsonen. Til sidst ser panelet frem mod vinterens transfervindue, hvor truppens mangler gennemgås og der formuleres en ønskeliste af spillere til Svend Graversen. Vært: Kent Nielsen Panel: Patrick Arff & Peter Krogh Tidskoder: 00:02:19 Nederlaget til de hviie 00:24:51 Evaluering af efteråret 00:55:36 Efterårets fyring og forlængelse 01:07:28 Kåringer 01:28:18 Ønsker til transfervinduet

  • #49: Sejr på Vestegnen og optakt til mødet med de hviie (10/12/19)

    10/12/2019 Duración: 01h41min

    Panelet ser tilbage på weekendens hårdt tilkæmpede sejr over Vestegnsklubben med Danmarks mest udadreagerende fans, der har beriget dansk fodbold med Brøndbynet, bombardementer med fyrværkeri og nu også stenkast fra motorvejsbro. Vi har stadig 7 points luft til det internationale hold i toppen af ligaen, og panelet diskuterer hvordan vi sørger for at fastholde det forspring, når de snart løbebaneløse gymnaster kommer forbi til årtiets afslutningsfest på MCH på søndag. Vært: Kent Nielsen Panel: Peter Ross & Nicolai Rasmussen Tidskoder: 00:03:40 Transfersnak 00:14:47 Sejren over Brøndby 00:58:03 Ugens fyring og forlængelse 01:07:35 Optakt til mødet med de hviie

  • #48: Revanche over OB, tur i Lejeland og optakt til bundproppen (26/11/19)

    26/11/2019 Duración: 01h50min

    Der er et tæt program i denne udgave, da Priske er blevet permanent cheftræner og Sparv står med kontraktudløb. Derfor har vi kun tid til kort at notere os en sejr over FCK, og fokuserer ellers på gårsdagens sejr på 2-1 mod OB. Vi tager desuden en tur på besøg i Lejeland, hvor vi gør status over en række af de ulve, som er ude på fremmed græs. Vi slutter af med at se frem mod mandagens opgør mod bundproppen fra Søhøjlandet, hvor panelet kræver en sejr. Vært: Kent Nielsen Panel: Peter Ross & Nicolaj Rasmussen Tidskoder: 00:03:29 Forlængelse med Priske og Sparvs kontraktudløb 00:22:16 Sejren over OB 00:56:51 Ugens fyring & forlængelse 01:09:00 På tur i Lejeland 01:30:00 Optakt til Silkeborg

  • #47: Ned med Aalborg, interview med Sviatchenko og sætbold nr. 2 mod FCK (07/11/19)

    07/11/2019 Duración: 01h54min

    Vi fik skyllet den grimme smag af Rød Aalborg væk med en 1-0 sejr i Nordjylland, så der var ikke rigtig nogen grund til, ikke at lave en optakt til weekendens opgør med dommerfavoritterne fra København. Vi kigger først på perspektiverne i signingen af Lasse Vibe og muligheden for at hente Bubacarr Sanneh tilbage til heden. Derefter vendes sejren over AaB. Endelig ser vi frem mod weekendens anden sætbold mod det internationale hold FC Copenhagen, hvor vi satser på, at dommer Jens Maae sørger for, at de kun stiller med 11 mand. Vi har desuden været en tur forbi Ikast og talt med Erik Sviatchenko om rollen som anfører, om han skal til udlandet igen og om forskellen på klubben før og nu. Vært: Kent Nielsen Panel: Peter Krogh & Nicolaj Rasmussen Tidskoder: 00:02:19: Transfers: Vibe og måske Sanneh 00:15:38: Sejren over dobbelt-a 00:45:04: Interview med Sviatchenko 00:59:05: Ugens fyring og forlængelse 01:09:36: Optakt til kampen mod FCK

  • #46: Kopisejre på 2-1 over Randers/Esbjerg og optakt til kampen mod AaB (28/10/19)

    28/10/2019 Duración: 01h57min

    Panelet ser tilbage på en en uge, med to stort set identiske kampe, hvor vi spillede skidt, kom bagud og alligevel endte med at hive to sejre i land, som sikrer os en fortsat førerposition i superligaen. Der bliver også set frem mod den kommende weekend, hvor vi drager til det nordjyske for at møde de bolsjestribede fra Aalborg i det, der plejer at være et interessant opgør både på lægterne og inden for kridtstregerne. I den anledning er der besøg i panelet af Lasse Yde Hegnet, der er vært på AaB Support Clubs podcast Rød Aalborg og overrasker panelet med en taskelun Aalborg specialitet. Vært: Kent Nielsen Panel: Patrick Arff, Peter Ross og Lasse Yde Hegnet Tidskoder: 00:09:26 Sejren over Esbjerg 00:46:09 Ugens fyring og forlængelse 00:55:51 Optakt til AaB-kampen

  • #45: Priske i panelet, sejr i Søhøjlandet og optakt til Hestene (16/10/19)

    16/10/2019 Duración: 01h32min

    Denne udgave er lidt en hybrid, da vi både snakker om sejren over Silkeborg og ser frem mod opgøret mod Randers på mandag, men også taler om og med FC Midtjyllands nye cheftræner Brian Priske. Vi lærer ham lidt bedre at kende og gør status på hans første tid som cheftræner, finder ud af hvorfor det ikke blev til mere end ½ sæson som spiller i FC Midtjylland for ham og hvordan han ser på det uforløste hold samt hierarkiet og kulturen i truppen. Vært: Kent Nielsen Panel: Brian Priske & Peter Krogh Tidskoder 00:03:44 Brian Priske om den første tid og status 00:36:24 Sejren over Silkeborg 01:04:51 Ugens fyring og forlængelse 01:14:28 Optakt til kampen mod Randers

  • #44: Misset sætbold i Parken, røvtur i pokalen og nedtur mod OB (01/10/19)

    01/10/2019 Duración: 01h45min

    I denne udgave samler vi op på det, der med god ret kan kaldes 14 halvsløje dage i Ulveland, som har budt på en misset sætbold i Parken, en røvtur i pokalen og en nedtur mod OB. Det bliver diskuteret om Evander er et problembarn og hvor bekymrede vi skal være over de offensive kvaler. Af de mere glædelig ting trækker vi lod om en Eriks Sviatchenkos matchworne europæisk udebanetrøje, som ryger afsted til en af vores støttere. Endelig bliver der også set frem mod den mulige genrejsning mod superligaens absolutte bundprop fra Søhøjlandet. Vært: Kent Nielsen Panel: Patrick Arff & Nicolaj Rasmussen Tidskoder: 00:05:45 Lodtrækning om Eriks trøje 00:08:25 Pokalfiaskoen mod Fremad Amager 00:34:14 Nedturen mod OB 01:05:16 Ugens fyring og forlængelse 01:15:48 Optakt til kampen mod Silkeborg

  • #43: Sejr over Lyngby og udsigt til topkamp mod FCK (17/09/19)

    17/09/2019 Duración: 01h50min

    I denne udgave ser panelet tilbage på målfesten mod Lyngby, hvor der var comeback til Marc Dal Hende samt debut til Emiliano Marcondes. Vi har desuden selskab af FCK-fanen Christian Olsen, når vi ser frem mod det, der måske er en tidlig sætbold mod FC Copenhagen i den kommende weekend. Peter Krogh har været på træningsbanen i Ikast og talt med cheftræner Brian Priske om Lyngby-kampen og forventningerne til FCK-kampen, hvilket er klippet ind undervejs i udsendelsen. Vært: Kent Nielsen Panel: Peter Krogh & Peter Ross Gæst: Christian Olsen Tidskoder: 00:03:42 Sejren over Lyngby 00:47:58 Ugens fyring og forlængelse 00:58:44 Optakt til kampen mod FCK

  • #42: Evaluering af transfervinduet, landskampspause på toppen og optakt til Lyngby (04/09/19)

    04/09/2019 Duración: 01h45min

    Denne gang følger panelet op på transfervinduet, der lukkede ved midnat mandag, sejren over Brøndby søndag og den aktuelle 1. plads i superligaen samt de første 8 kampe i sæsonen. Afslutningsvist bliver der også set en smule frem mod kampen mod Lyngby, der venter på den anden side af landskampspausen. Vært: Kent Nielsen Panel: Nicolaj Rasmussen & Thomas Mikkelsen Tidskoder: 00:03:38 Evaluering af transfervinduet 00:49:35 Sejren over Brøndby 01:22:19 Ugens fyring og forlængelse 01:30:35 Optakt til Lyngby

  • Særudgave: Ankersen om Europa, transfervinduet og trænerskiftet (03/09/19)

    03/09/2019 Duración: 01h36min

    I denne særudgave deltager bestyrelsesformand Rasmus Ankersen for at tale lidt om status på FC Midtjylland her kort efter at transfervinduet er lukket i en sæson, der allerede har budt på et hurtigt europæisk exit, en ny cheftræner, et farvel til en legende, to formationsskift og en rekordstart i Superligaen. Lytterne har budt ind med spørgsmål og temaer, og det betyder at bl.a. de europæiske lærepenge, det netop overståede transfervindue, trænerskiftet, den indeværende sæson, vision 2029 og Matthew Benham diskuteres. Vært: Kent Nielsen Gæst: Rasmus Ankersen

  • #41: Nedtur i Superligaen, røvtur i Europa og to kaptajner, der går fra borde (20/08/19)

    20/08/2019 Duración: 02h22s

    I denne omgang Sort Snak følges der op 14 begivenhedsrige dage i Ulveland, som har budt på røvtur i Europa, nedtur i Superligaen og to kaptajner, der er gået fra borde. Vi prøver at finde ud af, hvad der er op og ned i FC Midtjylland efter exit fra Europa, 6 runder i Superligaen og en ny cheftræner på bænken. Er der behov for forstærkninger – og hvordan blander Priske brikkerne til opgøret mod Sønderjyske? Vært: Kent Nielsen Panel: Peter Krogh & Nicolaj Rasmussen Tidskoder 00:06:16 Afsked med Kenneth Andersen og velkommen til Priske 00:31:51 Afsked med Jakob Poulsen 00:46:53 Røvtur i Europa mod Rangers 01:00:37 Nedtur i superligaen mod Hobro 01:26:08 Ugens fyring og forlængelse 01:35:49 Optakt til kampen mod Sønderjyske

  • #40: Fire på stribe, europæisk indtræden og klemt Horsenskamp

    06/08/2019 Duración: 01h49min

    I denne udgave starter vi med at tale om et muligt salg af Paul Onuachu samt udlejningen af Mayron George. Derefter vender vi sejren over Aalborg og de 4 på stribe, inden vi varmer op til de spændende opgør mod Rangers i Europa League og den indeklemte kamp mod yndlingsmodstanderen Horsens. Vært: Kent Nielsen Panel: Peter Krogh & Peter Ross Tidskoder: 00:06:32 Transfers 00:14:11 Sejren over AaB 00:54:30 Ugens fyring og forlængelse 01:01:51 Optakt til Rangers-kampen 01:31:28 Optakt til Horsens-kampen

  • Særudgave: Fra Youth League til Superliga hos FC Midtjylland (31/07/19)

    31/07/2019 Duración: 01h32min

    I denne særudgave sætter vi fokus på hvordan man i FC Midtjylland arbejder med den svære overgang fra profileret u19-spiller med succes i Youth League til etableret superligaspiller. Vi har derfor fået besøg af Søren Bjerg, der er top-a træner og arbejder med de enkelte spillere fra u18 til u22. Vi taler om: • Hvorfor vi ikke har set så mange u19-spillere tage skridtet i den seneste sæson • Det nye kuld af u19-spillere, der har fået seniorkontrakt • Hvor mange u19-spillere, der skal blive superligaspillere for at det er en succes • Om det er træningsmiljøet eller kampene, som er vigtig for udviklingen • De forskellige veje som u19-spillere kan tage til førsteholdstruppen • Hvilke overvejelser der gøres ifm udlejning af spillere både nationalt og internationalt Værter: Kent Nielsen & Nicolaj Rasmussen Gæst: Søren Bjerg

  • #39: Kian til FCN, kaptajnen på bænken og Rangers i Europa (23/07/19)

    23/07/2019 Duración: 01h42min

    Panelet starter med at diskutere de seneste handler, rygter og udlejninger på transfermarkedet, der bl.a. har sendt Kian Hansen til FC Nordsjælland samt Marc Dal Hende og Mads Døhr Thycosen på tribunen. Derefter evalueres der på sæsonstarten i superligaen, som har givet maksimumpoint efter to sejre på hjemmebane, men også en del diskussion om en bænket anfører Der bliver også tid til at vende de europæiske perspektiver efter mandagens lodtrækning, som ikke faldt helt heldigt ud. Til sidst ses der frem mod søndagens opgør mod de hviie fra Fredensvang Vært: Kent Nielsen Panel: Nicolaj Rasmussen & Thomas Mikkelsen Tidskoder: 00:04:08 Status på transfermarkedet 00:29:56 Kampen mod FC Nordsjælland 01:10:35 Ugens fyring og forlængelse 01:19:47 Rangers i Europa 01:28:29 Optakt til AGF-FC Midtjylland

  • #38: Optakt til sæsonen 2019-2020 (09/07/19)

    09/07/2019 Duración: 01h28min

    Vi varmer op til den kommende sæson, hvor FC Midtjylland skal forsøge at forsvare pokaltitlen, revanchere den europæiske nedtur og snuppe den danske fodboldtrone tilbage fra hovedstadens rigmandsklub. Assistenttræner Kristian Bak debuterer i panelet, hvor der også er en direkte linje til Peter Arnholdt i Brasilien, der kan fortælle om klubbens nye signing Paulinho. Udover transfers diskuterer panelet hvordan opstarten har formet sig og hvad vi har lært af træningskampene, inden der stilles skarpt på sæsonen første kamp mod sidste sæsons overraskende bronzevindere fra Esbjerg. Vært: Kent Nielsen Panel: Patrick Arff & Peter Krogh Gæster: Kristian Bak & Peter Arnholdt Tidskoder: 00:03:12 Status på transfers 00:46:11 Opstarten og træningskampene 01:07:59 Forventningerne til sæsonen 01:17:36 Optakt til Esbjerg-kampen

  • Særudgave: Anekdoter (15/06/19)

    15/06/2019 Duración: 01h02min

    En særudgave bestående af alle de anekdoter, der i tidens løb har været med i Sort Snak. De kommer rimeligt kronologisk, så det starter med første træningsdag efter fusionen i 1999 og slutter med salget af Borring i januar 2018. Anekdoterne fortælles af: Ove Pedersen, Claus Steinlein, Kristian Bak, Ulrik Lindkvist, Glen Riddersholm, Erik Sviatchenko og Rasmus Ankersen. Da der er tale om en form for genudsendelse, opkræves der ikke donationer på 10er.dk for dette afsnit. Det er som altid muligt at støtte os enten gennem et abonnement på 10er.dk eller via mobilepay på 60-05-08.

  • Særudgave: Sæsonevaluering med Claus Steinlein (06/06/19)

    06/06/2019 Duración: 01h04min

    I denne særudgave er vi taget en tur til MCH Arena for at besøge FCMs administrerende direktør Claus Steinlein til en snak om den netop overståede sæson og se lidt fremad både på den korte og lidt længere bane. Spørgsmålene i podcasten stammer fra lytterne på Facebook, Twitter og Ulvegraven. Der bliver talt om: • Evaluering af den netop overståede sæson • Det kommende transfervindue • Den europæiske barriere • Vision 2029 • Spillestil • Klubbens åbenhed overfor fans • …. og en række andre ting. Værter: Kent Nielsen & Peter Krogh Gæst: Claus Steinlein

  • #37: Evaluering af sæsonen, tur i lejeland og kig på transfer (28/05/19)

    28/05/2019 Duración: 02h03min

    I sæsonens sidste ordinære Sort Snak evaluerer vi sæsonen og uddeler kåringer. Vi gør også status på de spillere, der har været lejet ud, inden vi gennemgår truppen og ser på, hvad vi forventer, der sker i det kommende transfervindue. Vært: Kent Nielsen Panel: Peter Krogh og Patrick Arff Tidskoder: 00:03:52 Sommerkampen mod Esbjerg 00:18:25 Evaluering af sæsonen 00:38:43 Kåringer 01:01:59 Sæsonens fyring og forlængelse 01:09:28 Status på lejeland 01:28:43 Et blik på truppen inden transfervinduet

  • #36: Pokalmestre, andendagsgilde og sommerkamp mod fiskerne (21/05/19)

    21/05/2019 Duración: 01h38min

    Triumfen i pokalfinalen og det tilhørende trofæ stjæler overskrifterne i denne podcast, hvor både mandagens andendagsgilde med B-holdet mod Brøndby samt den kommende sommerkamp mod Esbjerg ikke bliver tildelt helt så meget taletid som normalt. Vært: Kent Nielsen Panel: Nicolaj Rasmussen og Thomas Mikkelsen Tidskoder: 00:03:47 Triumfen i pokalfinalen 01:00:18 Andendagsgildet mod Brøndby 01:12:59 Ugens fyring og forlængelse 01:21:54 Optakt til sommerkampen mod Esbjerg

página 14 de 17